Kerneområder
Landbruget og vores grønne arealer
I landbrugsdriften lægges der særligt vægt på at der skal være plads til naturen. Arealer der ikke egner sig til optimal produktion udtages derfor til brakarealer til gavn for biodiversiteten og naturen. I 2024 var det braklagte areal på 6,8% af det samlede dyrkede areal, svarende til 62 ha ud af 905 ha. Brakken er også. Brakarealerne var i 2024 primært udlagt til brak med efterårsslåning, hvilket sikre at jordrugende fugle som fx lærken og det øvrige vildt kan bruge arealerne til skjul i foråret, hvor vegetationen på de øvrige marker typisk er lav og uden det store fødetilbud. I 2024 var dele af brakarealet udlagt som bestøver brak, som skal tilbyde naturens bestøverer pollen og nektar gennem foråret og sommeren. Yderligere vil 2 af disse hektar blive tilplantet med hjemmehørende arter, for at understøtte den lokale biodiversitet. Arealerne har siden 2022 ligget over de pligtige 4% brak, da det efter Landbrugsdrift Aps mening, er en del af samfundskontakten at lave plads til naturen.
På hovedejendommen Sorø St. Ladegaard og ejendommene Nordruplund og Aggersvold er der ydermere udarbejdet biotopplaner, som er en naturplejeplan, der implementerer en række naturforbedrende tiltag, der skal forbedre de vilde dyrs levevilkår på ejendommen.
På grund af naturindsatsen på de arealer der drives af Landbrugsdrift ApS, er der i løbet af de seneste 10 år observeret mere end 20 forskellige rødlistede pattedyr og fugle, her iblandt bomlærke, lærkefalk, isfugl og husmår. Desuden er der en række beskyttet natur på ejendommene og de tilhørende forpagtede arealer, som der tages særlig højde for i driften. Der er bl.a. sammenlagt 8,2 km beskyttet vandløb, 10 ha beskyttede søer, 11 ha beskyttede enge og 28 ha beskyttede moser. Ydermere er der 1.7 ha med fredskov, som forvaltes efter principperne for naturnær skovdrift.
Ud over natur og biodiversitet prioriteres det også at efterlade et så lavt som muligt klimaaftryk uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor undlades det at pløje markerne når det ikke er nødvendigt, hvilket mindsker udledningen af drivhusgasser både direkte i form af et lavere brændstofs forbrug, og indirekte, da kulstoffet i jorden omsættes langsommere til CO2 i en ubearbejdet jord end i en pløjet. Derfor er der også i 2024 blevet sået 170 ha raps uden pløjning forud for etableringen, og 30 ha helt uden nogen form for forudgående jordbearbejdning, hvilket ikke kun sparer brændstof, men også mandetimer. Ifølge normtal fra SEGES Innovation svarer det til en brændstofsbesparelse på 3076 liter diesel, og dermed en CO2 besparelse på mere end 8 ton CO2.
Under høsten er der også implementeret tiltag for at reducerer udledningen af drivhusgasser, samt for at sparer mandetimer og brændstof. Høsten hjembringes nemlig med lastbiler, der både har en større kapacitet end en kornvogn, samtidigt med at lastbilerne har et mindre dieselforbrug end traktorer ved vejkørsel. Altså reduceres der både på udledningen af CO2i form af færre kørsler samt en lavere udledning pr. kørsel.
Landbruget og vores grønne arealer
I landbrugsdriften lægges der særligt vægt på at der skal være plads til naturen. Arealer der ikke egner sig til optimal produktion udtages derfor til brakarealer til gavn for biodiversiteten og naturen. I 2024 var det braklagte areal på 6,8% af det samlede dyrkede areal, svarende til 62 ha ud af 905 ha. Brakken er også. Brakarealerne var i 2024 primært udlagt til brak med efterårsslåning, hvilket sikre at jordrugende fugle som fx lærken og det øvrige vildt kan bruge arealerne til skjul i foråret, hvor vegetationen på de øvrige marker typisk er lav og uden det store fødetilbud. I 2024 var dele af brakarealet udlagt som bestøver brak, som skal tilbyde naturens bestøverer pollen og nektar gennem foråret og sommeren. Yderligere vil 2 af disse hektar blive tilplantet med hjemmehørende arter, for at understøtte den lokale biodiversitet. Arealerne har siden 2022 ligget over de pligtige 4% brak, da det efter Landbrugsdrift Aps mening, er en del af samfundskontakten at lave plads til naturen.
På hovedejendommen Sorø St. Ladegaard og ejendommene Nordruplund og Aggersvold er der ydermere udarbejdet biotopplaner, som er en naturplejeplan, der implementerer en række naturforbedrende tiltag, der skal forbedre de vilde dyrs levevilkår på ejendommen.
På grund af naturindsatsen på de arealer der drives af Landbrugsdrift ApS, er der i løbet af de seneste 10 år observeret mere end 20 forskellige rødlistede pattedyr og fugle, her iblandt bomlærke, lærkefalk, isfugl og husmår. Desuden er der en række beskyttet natur på ejendommene og de tilhørende forpagtede arealer, som der tages særlig højde for i driften. Der er bl.a. sammenlagt 8,2 km beskyttet vandløb, 10 ha beskyttede søer, 11 ha beskyttede enge og 28 ha beskyttede moser. Ydermere er der 1.7 ha med fredskov, som forvaltes efter principperne for naturnær skovdrift.
Ud over natur og biodiversitet prioriteres det også at efterlade et så lavt som muligt klimaaftryk uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor undlades det at pløje markerne når det ikke er nødvendigt, hvilket mindsker udledningen af drivhusgasser både direkte i form af et lavere brændstofs forbrug, og indirekte, da kulstoffet i jorden omsættes langsommere til CO2 i en ubearbejdet jord end i en pløjet. Derfor er der også i 2024 blevet sået 170 ha raps uden pløjning forud for etableringen, og 30 ha helt uden nogen form for forudgående jordbearbejdning, hvilket ikke kun sparer brændstof, men også mandetimer. Ifølge normtal fra SEGES Innovation svarer det til en brændstofsbesparelse på 3076 liter diesel, og dermed en CO2 besparelse på mere end 8 ton CO2.
Under høsten er der også implementeret tiltag for at reducerer udledningen af drivhusgasser, samt for at sparer mandetimer og brændstof. Høsten hjembringes nemlig med lastbiler, der både har en større kapacitet end en kornvogn, samtidigt med at lastbilerne har et mindre dieselforbrug end traktorer ved vejkørsel. Altså reduceres der både på udledningen af CO2i form af færre kørsler samt en lavere udledning pr. kørsel.
Vintertjeneste
I Vinterdriften er alle enheder der benyttes med den nyeste dieselteknologi og dermed udstyret med motorer der lever op til EU regulativet 2016/1628 udlednings standard ”stage V”. Derfor blev der bl.a. i 2022 indkøbt 12 nye maskiner og i 2024 blev der indkøbt yderligere 14 nye maskiner. Fordelen ved at enhederne har stage V motorer er, at de har en betydeligt nedsat gas og partikel udledning sammenlignet med stage III og ned efter. Den reducerede partikeludledning har store sundheds og miljømæssige fordele.
Desuden er der installeret GPS trackere til kvalitetssikring i alle enhederne, for at sikre at der bliver udført et ordentligt stykke arbejde og dermed at der er tilfredse kunder. Dette giver både mulighed for egenkontrol af det udførte stykke arbejde, samt mulighed for ved glatte veje og ulykker, at kunne dokumentere hvor og hvornår et givent sted er blevet saltet eller sneryddet.
Det er ikke kun på maskinfronten at der miljøoptimeres. Vinterdrift ApS har nemlig i samarbejde med Københavns Kommune oprettet to mobile saltdepoter i byen, der gør at de enheder der kører vintertjeneste for kommunen, kan minimere unødig kørsel til og fra salt-pladsen, og dermed optimere kørsel og tidsforbrug i byen.
byggesektor
I håndværkervirksomheden Mathildehøj ApS er der også implementeret en række tiltag, for at reducere klimaaftrykket. Blandt andet arrangeres der samkørsel blandt håndværkerne til og fra byggepladserne, for at mindske udledningen af drivhusgasser fra transport. Derudover opfordrer virksomheden til, at der i det omfang at det er muligt, anvendes de mest miljøvenlige produkter og materialer på de byggesager hvor Mathildehøj ApS er involveret.